Kvinden bag kameraet

OM M.S

Kunsten at balancere med moderskab, parforhold og min passion som levebrød

I en hverdag fyldt med ansvar og forpligtelser, har jeg besluttet mig for at omfavne fotokunsten. Dette forsøger jeg at gøre imens jeg balancere mellem at være en omsorgsfuld mor og en kærlig partner.

Mit navn er Melissa Schmidt, og jeg er oprindeligt fra Amager. Siden 2020 har jeg været bosat i det smukke Sønderjylland, Rejsby, sammen med min mand, der stammer fra Ribe-området, og vores to børn, Hunter, født i 2022, og Kailey, født i 2020.

Som et ægte morgenmenneske finder jeg ro og velvære i naturskønne omgivelser. Jeg ser frem til fremtiden, hvor jeg forestiller mig min familie og mig selv på et idyllisk nedlagt landbrug, hvor jeg kan nyde en kop kaffe i morgensolen, inden børnene vågner.

Med over 20 års erfaring som rytter og hesteentusiast er min drøm en dag at overføre min passion for disse majestætiske dyr til mine egne børn.

Udover min handelsuddannelse besidder jeg en grunduddannelse som dyrepasser med speciale i heste samt en uddannelse som webdesigner (Web-integrator). Jeg finder stadig fornøjelse i at anvende mine færdigheder inden for webdesign ved at hjælpe virksomheder med at udvikle hjemmesider, der emmer af kvalitet og æstetisk skønhed.

I mere end 15 år har jeg haft et kamera i hånden og startede min karrierer op ved et anerkendt fotobureau i København, hvor jeg praktiserede henover en længere periode. Jeg har også drevet mit eget lille studie på 50 m2 og har arbejdet hos et webbureau, hvor jeg udover webdesigner, fungerede som brandingfotograf.

Da jeg i oktober 2022 besluttede mig for at starte mit eget firma, gik det stærkt. Dette har resulteret i, at jeg i dag har gennemgået en unik udvikling inden for fotokunsten og har klart defineret den genre, som mit arbejde repræsenterer.

Selvom bryllupper og romantik er mit hjertebarn, nægter jeg ikke min passion for brandingfotografering. Her assisterer jeg mine virksomhedskunder med at præsentere sig æstetisk og luksuriøst, og det er en vigtig del af mit fotografiske repertoire.

Min passion for at skabe æstetiske billeder i samarbejde med virksomheder der kender værdien i disse investeringer, er urokkelig. Denne dybfølte rejse som nu selvstændig, er kilden til mit indre drive og personlige udfoldelse.

For mig handler det ikke om, at mine klienter er luksus brands, men at de værdsætter kunsten i at fremstå professionelt i mere æstetiske rammer.

Luksus er ikke blot et materielt udtryk, det er en æstetisk oplevelse. I æstetisk fotografering forenes det sublime og det smukke, hvor hver detalje er omhyggeligt sammensat for at skabe en visuel symfoni af eksklusivitet og skønhed.”

Tak for din besked!

Jeg vender retur på din henvendelse hurtigst muligt...